ARC 2023 - følg vores rejse over Atlanten

Hvaler, revsejlads, stjernehimmel og fællesskab. Følg besætningen om bord på Excess 15-katamaranen White Lotus over Atlanten. Her er deres opdateringer fra turen.

__________________

Las Palmas, Gran Canaria

Dagen før afgang

For næsten to år siden begyndte vi at tale om at begive os ud på et spændende eventyr - at sejle over Atlanten. Nu er vi her endelig!

Vi har været her i Las Palmas på Gran Canaria i en uge, hvor vi har besøgt utallige butikker, planlagt alt fra rengøringsartikler til mad og snacks og deltaget i interessante seminarer om emner som stjernebilleder, proviantering og sekstantnavigation. De spørgsmål, vi forsøgte at besvare, var: Hvor mange æg skal vi bruge? Hvor mange peberfrugter kan vi spise på et kilo? Hvor meget frugt spiser vi? Hvilken frugt kan holde sig i solen i tre uger? Hvor meget kan vi få plads til på båden? Det har været en utrolig indholdsrig uge sammen med skønne mennesker, som alle har det samme mål for øje, St Lucia i Caribien.

Vores båd er en Excess 15, en 50 fods katamaran ved navn White Lotus. Besætningen er klar, og vi ser frem til et spændende eventyr sammen med vores skipper Sebastian og vores førstemænd Ronja og Felix.

PS: For dem, der er nysgerrige, kan vi afsløre, at vi har købt 500 æg ...

Hilsen Malin & Marie på båden White Lotus

Startdagen er her

Dag 1 på rejsen

Den dag, vi har længtes efter. Spændingen var på sit højeste, da solen stod op om morgenen på startdagen. Da de sidste forberedelser var gjort, stævnede vi ud mod startlinjen. Der var fyldt med både ved havnemundingen og masser af mennesker, der heppede langs kajen. Stemningen var fantastisk, da vi passerede kapsejladskomiteen, og de spillede ABBA.

Endelig lød startskuddet, og vi sejlede langsomt over startlinjen. Efter et par timers langsom sejlads gav vi op og startede motoren, men heldigvis kom vinden tilbage, og vi sejlede ud i natten. Et magisk skue af stjerneskud, stjerner og planeter mødte os, da vi lagde landet bag os.

Alle er utroligt begejstrede for at sejle båden, og der udbrød jubel, da Sebastian sagde, at vi skulle sætte kryds. Siden da har vi sejlet fremad, og besætningens klare konkurrenceinstinkt har vist sig. Nu håber vi på fortsat gunstige forhold og en ny vidunderlig stjernehimmel, mens jagten på vores venskabsbåde fortsætter.

Ro og fisk

Dag 2

Wow, wow, wow, nu sker der ting og sager! I går, mandag eftermiddag, var der en masse action på båden, da genuaen faldt i vandet, da faldet knækkede. Men med hurtig og professionel ledelse fra vores besætning hjalp alle til, og vi fik gennakeren op på dækket. Heldigvis var masten allerede forberedt til et nyt fald, og Christian meldte sig frivilligt til at blive hejst op for at udskifte det. Alt gik godt, natten var rolig, og tidligt om morgenen satte vi genuaen op igen.

I løbet af tirsdag morgen er vinden skiftet fra ret kraftig til næsten stille, og det har været en overskyet dag med regn i luften. Men hvad gør det! Vi har fanget vores første fisk, en delfinfisk, og vi fik selskab af vidunderlige delfiner, der legede foran båden. Vi nød også en god frokost med kartoffel- og porresuppe og bananpandekager til dessert. Nu vil vi se, hvad eftermiddagen og aftenen har at byde på. Stemningen er fantastisk!

Tæt på at gå på grund på 4000 meters dybde

Dag 4

Onsdag var en rolig dag, så rolig, at vi tog en dukkert i havet. Overraskende varmt og hyggeligt og en meget glad besætning! Flere af vores ønsker og forventninger er allerede blevet opfyldt på disse få dage. :-) Hen på eftermiddagen kom vinden tilbage, og vi kunne sætte vores genua igen.

Natten var fantastisk, og vi havde det sjovt med at finde ud af, hvad klokken var ved hjælp af Nordstjernen og Karlsvognen. Vi kunne se Mælkevejen med alle dens milliarder af stjerner. Det var magisk!

I dag, torsdag, skete der noget helt utroligt! Midt på eftermiddagen kolliderede vi næsten med fire kaskelothvaler!!! De dukkede uventet op lige foran båden, for hvem forventer at skulle slalomere rundt om hvaler midt ude på Atlanterhavet?

For at øge den allerede høje stemning yderligere overraskede Ronja os med lagkage og quizzer. Og vinderen er ... Sten og Felix!
Nu begynder forberedelserne til endnu en god middag sammen med glade venner på White Lotus.

I dag om morgenen kl. 8.00 svensk tid har vi efter 752 kilometer sydpå endelig sat kursen mod vest og sejler direkte mod målet i 7-8 knob. Snart dufter vi af palmer og rompunch.

Lige mod Saint Lucia

Dag 6

Kl. 7.00 skete det! Vi har ændret kurs og er nu på vej mod vores endelige destination St Lucia. Morgenen bød på en smuk solopgang, og de, der skulle have været i seng, kunne ikke dy sig for at blive på dækket og nyde den. Som om det ikke var nok, blev vi forkælet med meget gode æg og bacon til morgenmad.

Før frokost benyttede vi lejligheden til at træne på fordækket, det værste træningssted, vi har været på 😊.

Eftermiddagen er gået med rengøring, madlavning og Fia med et skub.
Nu lader vi op til fredagshygge med Bruce Springsteen i højttalerne og vinden i ryggen.
St Lucia here we come⛵️⛵️

Havet er en udfordring

Dag 7

Efter gårsdagens rolige vejr har vi i dag udfordret vores genakker, eller måske var det genakkeren, der udfordrede os. Om morgenen, da vi satte genakkeren, fulgte rebet til sokken med op. De, der sov, blev vækket, og sammen tog vi sejlet ned, indtil vi fik fat i rebet og kunne gøre det igen og gøre det rigtigt. Bagefter spiste vi en velfortjent morgenmad.

Et par timer senere var det tid igen. Havet udfordrede os med sine bølger, og genuaen hang ved. Til sidst vandt den og viklede sig rundt om forstaget, så den mere lignede et timeglas end et sejl. Dagens helt, Sebastian, formåede at overmande genuaen, og til sidst spandt den tilbage, heldigvis uden at tage skade.
I alt dramaet lykkedes det os også at få vand ind i en af kahytterne, så båden ligner mere et tørrestativ end en katamaran ...

En af udfordringerne på turen er, at faldet til genuaen, dvs. det reb, der holder sejlet oppe, er gnavet ved masten, hvilket betyder, at der er risiko for, at det knækker. Vi har allerede prøvet manøvren med at samle halet op fra havet én gang, så vi behøver ikke at gøre det igen. Nogle kreative mennesker forsøger at finde en god løsning, så vi må se, hvad der sker.

Da æblerne er begyndt at synge på sidste vers, benyttede vi lejligheden til at lave en smuldretærte til kaffen. Vores største problem er, at vi ikke har nogen vaniljeis...

Rekorddage på Atlanterhavet

Dag 8

Vi sejlede i alt 204,9 sømil. Jublen brød selvfølgelig løs!

Hen på formiddagen var vi nået halvvejs på rejsen, og nattevagten besluttede at tilbyde resten af besætningen friskbagte scones og luksusgrød, hvilket blev meget værdsat. Som sædvanlig, når der allerede er fuld aktivitet på båden, blev det nydt. Det krævede tre fiskere at erobre den smukke gulfinnede tun på over 60 kg. Alle om bord blev involveret, og vi skabte en "fiskefabrik", der skar fisken op med sav og kniv, pakkede over 25 kg kød i poser og frøs det ned. Vi har en masse fisk at spise! Den friskfangede fisk blev selvfølgelig serveret til frokost sammen med mango og chili. Det bliver ikke friskere end det, der er ingen restaurant i verden, der slår det.

Halvvejs skal selvfølgelig fejres mere end med en luksusmorgenmad, så om eftermiddagen skålede vi i champagne og bådbagt kanelbolle-sukkerkage.

Halvvejs betyder også, at vi får nye lagner og håndklæder, hvilket er meget værdsat, især af dem, der ikke fik lukket deres luge og fik kahytten fuld af vand... ☺️.
Nu sejler vi ud i den atlantiske aften med musik i højttalerne, og middagen tilberedes i køkkenet. Vi ser frem til endnu en dejlig middag med gode venner.

Vores blå fine genakker

Dag 9

Vi er meget begejstrede for vores blå fine genakker. Når den er oppe, stiger hastigheden drastisk. Vi er selvfølgelig meget forsigtige med den, så hver dag tager vi den ned et par gange for at sikre, at alt er i orden. Hvis vi selv skal sige det, så begynder vi at blive rigtig sammentømrede og hurtige. I dag tog vi den ned for at reparere flere små huller med spinnaker-tape, så nu håber vi, at den kommer sikkert gennem natten.

Men den aktivitet var selvfølgelig ikke nok om bord i dag. Mens vi arbejdede på genuaen, hørte vi et brag. Det var svirvlen i toppen af masten, der knækkede. Denne gang var det Felix, der gjorde et fantastisk stykke arbejde med at gå op i masten og reparere den. Da han kom ned, blev han selvfølgelig mødt af klapsalver og jubel. Det bølgede virkelig, da han blev hejst op og ned. Dagens helt!

Nu skulle man tro, at roen havde lagt sig for i dag, men nej. Vi så, at fastgørelsesanordningerne på bovsprydet var løse. Gevindet var slidt, så vi kunne ikke erstatte det med nye skruer. Men endnu en gang gjorde Sebastian, Ronja og Felix et super stykke arbejde, og nu er bovsprydet sikkert fastgjort til båden igen.

Vores blinde passager Sune, hovedet fra den tun, vi fangede i går, hænger i øjeblikket i agterstavnen som et trofæ, og besætningen har forskellige meninger om, hvor længe han skal have lov til at køre med. Vi får se, hvilken side der vinder.... Fortsættelse følger 😉

Ingen hvile, ingen hvile

Dag 10

Ingen hvile, ingen hvile på White Lotus. Under natsejladsen hørte vi, at noget faldt ned fra masten. Da det begyndte at blive lyst, gik vores skipper Sebastian ud for at inspicere og så, at den blok, vi tidligere havde sat op for at undgå gnidning på faldet til gennakeren, var faldet ned. Og ikke nok med det, han så også, at faldet var meget slidt. Så endnu en gang ned med genuaen, ud med den slidte del, ud med reservedele til blokken, ud med seletøjet, og denne gang blev Sebastian igen hejst op i masten. Som den problemløser han er, kom han selvfølgelig ned og havde klaret missionen. Missionen var fuldført, og endnu en gang blev han dagens helt.

I løbet af dagen holdt vi god fart, delfinerne legede ved båden, og alle var glade og tilfredse. Efter frokost tænkte vi, at det var tid til et velfortjent hvil. Men det mente genoveserne ikke. De, der hvilede sig på soldækket, så pludselig solen skinne gennem Genova, som den ikke burde. Ni vet vad som sker..... ner med genackern för inspektion, en 40 cm lång reva vid akterliket. Bare for at tage spinnakerbåndet ud og reparere. Nu er genuaen hel og oppe igen.

Til aftensmad fik vi en krydret og velsmagende thailandsk gryderet, og til dessert fik vi chili-chips. Reaktionerne var lidt blandede, nogle svedte mere end andre.

Nu sejler vi ud i den mørke nat og håber, at alt er på plads, når solen står op. ☺️

På trods af alle udfordringerne, som sagtens kunne fylde en hel sæson på tv, er stemningen god på White Lotus.

12 dage på havet

12. dag

Vi har nu været til søs i 12 dage, og vi har mindre end en tredjedel tilbage. Hvad har vi lavet i alle disse dage ud over at reparere sejl og klatre i masten?
Da vi startede, besluttede vi at sejle hele vejen selv og ikke bruge autopiloten. Vi har et rullende vagtskema, hvor der altid er tre personer, der sejler båden, bortset fra vores skippere, som har deres eget skema. Det betyder, at en person afløses hver time, så vi har fire forskellige personer at tale med på vagten. Om natten er det rart at vågne frisk op og vide, at de to andre har været oppe et stykke tid og er lidt mere vågne. Det er magisk at sejle om natten. Båden er rolig, fordi mange mennesker sover, og samtalerne varierer fra time til time. Nogle gange sidder man bare stille og nyder månen og stjernerne.

Der er mange lyde på en sejlbåd. Bølgerne, der slår ind mellem skrogene, interiøret, der knirker, når vi sejler hurtigt, sejlene, der rasler og slår, når vi indhenter vinden, og spilene, der knirker. Nogle lyde vænner man sig til, mens andre får en til at vågne op og være på vagt. Når vi ikke får en sammenhængende, længere søvn, påvirker det os på forskellige måder. Nogle ser ud til at håndtere det bedre end andre. Med det skema, vi har, får du 7 timer mellem vagterne om aftenen, natten og morgenen, så hvis du har let ved at falde i søvn, kan du få en dejlig lang søvn nogle dage. Fordelen er, at solen går ned kl. 19 og står op kl. 7, så man får en fornemmelse af, at det er nat i en del timer. Det bliver lidt forvirrende, når man siger godmorgen til en, der møder ind ved midnat, når vedkommende har sovet siden kl. 20, samtidig med at man siger godnat til den, der har fri for at gå i seng.

Hvordan er det muligt at styre vores lille skib? Jo, ret godt, hvis vi selv skal sige det. Det faktum, at vi har en flok konkurrencemennesker om bord, blev opdaget meget tidligt på rejsen. De første par dage så vi en masse både, og så gik jagten ind. Det store spørgsmål, der blev diskuteret, var, hvor langt sydpå vi skulle sejle for at få den bedste vind mod vest. Vi valgte at sejle langt mod syd, en omvej kan det se ud til, men vi har haft gode vinde indtil videre. Vi holder selvfølgelig øje med vores venners både og opdaterer os dagligt om deres positioner. Man kan åbenbart konkurrere i mange sportsgrene, når man sejler. Alle har deres personlige hastighedsrekord, bådens hastighedsrekord, den længste distance på en dag, den største fisk, hvem der kan sejle længst uden at klappe genuaen sammen osv. Vores hidtil hurtigste dag var den 30. november, hvor vi sejlede 214,2 sømil.
I dag udfordrede vores skipper Sebastian os med en konkurrence: Sejl så langt som muligt på 10 minutter på en bestemt kurs. Hvis man ikke holder kursen, bliver man diskvalificeret. Det bliver spændende at se, hvordan det går.

Nogle af vores læsere undrer sig måske over, hvad der er sket med vores 500 æg og al anden proviant. Vi har spist omkring halvdelen af æggene, frugten er væk bortset fra de grønne æbler og en håndfuld appelsiner, og de friske grøntsager er ved at slippe op bortset fra hvid- og rødkål. Ellers har vi et spisekammer fyldt med pasta, ris og dåsemad af forskellig slags. Vi har spist rigtig godt og varieret, vi har flere kreative kokke om bord. Ronja har også sat prikken over i'et på vores dage med sit bagværk. Luksuriøst og godt!

Mellem vagterne, sovetiderne og måltiderne læser vi, spiller kort og andre brætspil, hører musik og skriver dagbog. Nogle gange har vi en fælles kaffepause med en quiz eller en anden holdkonkurrence, mens andre dage er mere stille og giver mere tid til at hvile. Alle viser respekt for hinanden, og der er plads til både personlig tid og social tid.

Nu er vi i december måned, og bådsmanden er begyndt at pynte båden. Det sker som regel om aftenen. Der har været skumnisser forskellige steder, vi finder beskeder som "Glædelig jul" lidt her og der, og vi har et malet træ i loftet. Lad os se, om der kommer nogle lussebullar til første advent!

I dag, fredag, har været en dejlig dag med et lidt roligere tempo på båden og nogle fælles aktiviteter. Dagens store spørgsmål er: Hvem pokker har puttet Nutella i køleskabet? Det kan vi ikke have.

Som sædvanlig, fortsættelse følger. Nu har vi mindre end 900 sømil tilbage.

Sære traditioner til søs

Dag 15

Vi kan nok godt kalde det en tradition nu, at vi starter dagen med at koge genuaen. Lørdag startede på samme måde, og så var det en stille dag med god sejlads, hvile, spil og læsning.

Alle er blevet lidt komfortable på båden, flere og flere private ting ligger her og der. Da båden blev rengjort, blev der skabt en skammens kurv. Alle private ting, der bliver fundet, hvor de ikke burde være, ender i denne kurv. Der er udbrudt en kamp mellem skødesløse og disciplinerede søfolk. Så er der også dem, der frivilligt lægger deres ting i kurven for at vide, hvor de er.

De sidste par nætter har vi haft et par timer mellem solnedgang og måneopgang. I det tidsrum er det virkelig mørkt, og alle stjernerne er ekstra synlige. Det er utroligt smukt og kraftfuldt at navigere efter stjernerne.

Da vi vågnede den første morgen i advent, havde bådsmanden sat en adventsstage med et tændt lys i vinduet. Julemanden ser og hører alt og ved, hvem der har været frække eller søde. Vi får se, hvem der får julegaver i år...
Adventssnacken bestod af friskbagte juleboller og hjemmelavet is. Taknemmelighedsbarometeret røg helt i top!

Apropos at vågne op, så indebærer vagtplanen, at man vækker den person, der skal afløse en. Metoderne er gået fra bløde ord og sange til bankende tæer og mistelten. Det er værd at nævne, at vi begik en alvorlig fejl i planlægningen af proviant, og det er en erfaring, vi kan tage med os til fremtidige rejser. Vi var nødt til at åbne snacklageret til uge tre 6 minutter før uge tre startede. Vi kommer dog aldrig til at åbne brødposen til uge tre, for alle ser ud til at foretrække grød eller røræg til morgenmad. Mysteriet om nutellaen i køleskabet er blevet løst, og synderen blev taget på fersk gerning i morges med den undskyldning, at han ikke spiser nutella. Besætningen diskuterer nu passende disciplinære foranstaltninger.

Vindens retning og styrke har været i vores favør de sidste 24 timer, og det har været ekstra sjovt at sejle båden i dag, og vi nærmer os den endelige destination med stormskridt.

120 sømil tilbage til land

Dag 16

Nedtællingen er begyndt..... vi har nu ca. 120 sømil tilbage til målstregen, og vi forbereder os langsomt på at gå fra borde. Hvordan vil det føles at komme tilbage til civilisationen? Vil vi have søben? Hvor mange vil få tatoveringer? Der er mange spørgsmål, for vi er meget trygge ved havet og de rutiner, vi har vænnet os til. Men nu glæder vi os til det næste eventyr, vidunderlige sejldage i Caribien med sol, badning og fuld nattesøvn. Og måske en enkelt paraplydrink☺️.

I dag har vi rengjort båden og gjort status over vores madforsyninger. Vi er klar over, at vi har styr på nogle ting, og at andre ikke er så gode. Kan man bytte appelsinmarmelade, fuldkornsbrød eller mælk ud med frugt og grønt på St Lucia? Det får vi at se i morgen.....

I slutningen af sejladsen udfordrer Sebastian os ved at sætte gennaker og fok og tage storsejlet ned, så vi får ekstra fart på til mål. Der er altid en position at jagte.

I morges var vores båd Santa pludselig væk, og der var en besked om, at han var taget til Nordpolen. Hvorfor skulle han vælge at forlade vores båd og denne vidunderlige besætning? Noget var galt, og vi har mistanke om, at nogen er Grinchen. Hvad kan være Nordpolen på en båd? Jo, fryseren! Der var julemanden, som støvsugede...., men det gør man ikke ustraffet. Nu har julemanden sendt forstærkninger i form af en større nisse ved navn Stor-Klas, og han havde et brev med. At nu skal der strammes op, ellers bliver de, der laver ballade, uden julegaver.

Vi ser frem til vores sidste nat under stjernerne på Atlanterhavet og gætter på, hvem af os der først skriger land i sigte.

Målstregen

Dag 18

Kl. 03.45 så vi lys i horisonten. En time senere så vi land, og vi, der var på vagt, begyndte at vække resten. Nogle sad på fordækket og lyttede til musik, mens St Lucia nærmede sig. Der var en forventningsfuld stemning om bord og nogle blandede følelser.
Sebastian annoncerede vores ankomst til ARC, og vi stillede os op på dækket med vores fine More Sailing-trøjer for at møde fotografen. Der var stor jubel, da vi krydsede mållinjen efter 16 dage, 23 timer og 15 minutter.

Vi sejlede ind til vores kajplads og blev mødt af en velkomstkomité bestående af repræsentanter fra ARC, ABBA for fuld udblæsning og jubel og klapsalver fra nabobåden. Det var en særlig følelse at hoppe i land og have fast grund under fødderne. Den lovede rom-punch smagte rigtig godt, og alle var meget glade!

Efter lidt over 24 timer i land savnede vi havet, og vi kastede loss med sigte på Sankt Vincent. Nu glæder vi os til feriesejlads med sol, badning og besøg på hyggelige øer.

Tak til Sebastian, Ronja og Felix for jeres sikre coaching, skønne energi, skønne narrestreger og jeres tålmodighed med at lade os sejle de 3069 sømil uden autopilot.

Tak til alle, der har fulgt os på rejsen, nu tjekker vi ud for denne gang.

Over og ud
Malin og Marie

PS Ja, det var vores kahyt, der blev våd.